En spændende film med masser af følelse uden at blive candyfloss sød og lyserød.
I en nær fremtid hvor grænserne mellem lande er lukket og arbejdere kobles direkte på nettet, til droner 1000'er af kilometer væk, og fattige styres med endnu hårdere hånd end nu.
Her følger Memo (Luis Fernando Peña) Der i en ikke så fjern fremtid sidder og roder med sin hobby radio, i den lille by kaldet Santa Ana del Rio. Her bor han med sin far, mor og bror i et lille hus, med et lille landbrug. Faderen mindes tiden inden dæmningen hvor vandet flød frit i floden og man ikke skulle betale for vand og Memo længes efter forandring. En dag fanger Memo militær kommunikation på sin lille radio og bliver opdaget.Han flygter til byen i håb om at gøre skaden god, og tjene penge til familien. Her møder han Luz (Leonora Varela) Der gennem at sælge sine minder forsøger at klare sig i en verden der stadig ligner vores tid så meget at det ikke er velset at en ung kvinde bor alene uden være gift.
Deres skæbner og følelser vikles sammen i en forudsigeligt, men utroligt velfortalt og fantastisk visuel fortælling. Alex Rivera forstår at skabe den rette stemning med en blanding af personernes minder og aktuelle følelser. Det er ikke enaktionpraæget sci-fi, men ret skræmmende ved eftertanke om konsekvenserne ved en sådan verden. Samtidig med at den tager et meget nutidigt emne op, med landes magtkamp og militæret som løsning. Den sakl ses den dag hvor man gerne vil underholdes med eftertanke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar